A Summer in Frederiksberg: Sibling Bonds and Hidden Strengths

In this episode, we'll discover a heartfelt tale of sibling love, hidden struggles, and the power of being honest with ourselves.

Da: Det var en strålende sommerdag i Frederiksberg Have.
En: It was a brilliant summer day in Frederiksberg Garden.

Da: Solen skinnede lyst, og en svag brise rørte de grønne blade.
En: The sun shone brightly, and a slight breeze stirred the green leaves.

Da: Blomsterne stod i fuldt flor og sendte deres søde dufte ud i luften.
En: The flowers were in full bloom, sending their sweet fragrances into the air.

Da: Astrid og Lars var ude med en gruppe venner.
En: Astrid and Lars were out with a group of friends.

Da: Astrid elskede at være aktiv.
En: Astrid loved being active.

Da: Hun var altid ivrig efter at bevise, hvor stærk hun var.
En: She was always eager to prove how strong she was.

Da: Men hun havde en hemmelighed.
En: But she had a secret.

Da: Hun havde astma, og hun ville ikke, at nogen skulle vide det.
En: She had asthma, and she didn't want anyone to know about it.

Da: Især ville hun ikke have, at hendes venner skulle se hende som svag.
En: Especially, she didn't want her friends to see her as weak.

Da: Lars kendte sin søster godt.
En: Lars knew his sister well.

Da: Han vidste, hvordan hun skjulte sin astma.
En: He knew how she hid her asthma.

Da: Det bekymrede ham.
En: It worried him.

Da: Han elskede sin søster og ville passe på hende.
En: He loved his sister and wanted to take care of her.

Da: Men han vidste også, at Astrid hadede at blive overvåget.
En: But he also knew that Astrid hated being watched over.

Da: De spadserede gennem parken, og snart begyndte de at lege og løbe rundt.
En: They walked through the park, and soon began to play and run around.

Da: Astrid følte sig udfordret.
En: Astrid felt challenged.

Da: Hun ville løbe lige så hurtigt som alle andre.
En: She wanted to run just as fast as everyone else.

Da: Hun ville ikke vise, at hun havde begrænsninger.
En: She didn't want to show that she had limitations.

Da: Med tiden begyndte hendes vejrtrækning at blive tung.
En: In time, her breathing started to become heavy.

Da: Men hun kæmpede videre, ignorerede de advarselstegn, hendes krop sendte.
En: But she kept pushing, ignoring the warning signs her body was sending.

Da: Lars lagde mærke til hendes anstrengte åndedrag.
En: Lars noticed her labored breathing.

Da: Han vidste, hvad der var ved at ske.
En: He knew what was about to happen.

Da: Han ventede på det rette øjeblik at træde til, men han ville ikke ydmyge hende foran hendes venner.
En: He waited for the right moment to step in, but he didn’t want to humiliate her in front of her friends.

Da: Pludselig, midt i en leg, stoppede Astrid brat op.
En: Suddenly, in the middle of a game, Astrid stopped abruptly.

Da: Hendes bryst trak sig sammen, og hun kæmpede for at få luft.
En: Her chest tightened, and she struggled to breathe.

Da: Panikken spredte sig blandt hendes venner.
En: Panic spread among her friends.

Da: Lars var ikke i tvivl længere.
En: Lars had no more doubts.

Da: Han stormede hen til hende og greb fat i hendes taske.
En: He rushed over to her and grabbed her bag.

Da: Med rolig og sikker hånd fandt han hendes inhalator og pressede den over hendes mund.
En: With calm and steady hands, he found her inhaler and placed it over her mouth.

Da: "Træk vejret, Astrid.
En: "Breathe, Astrid.

Da: Jeg er her," sagde han blidt.
En: I'm here," he said gently.

Da: Astrid tog et par dybe indåndinger med inhalatoren.
En: Astrid took a few deep breaths with the inhaler.

Da: Hendes vejrtrækning stabiliserede sig langsomt, og hun sank sammen på bænken.
En: Her breathing slowly stabilized, and she sank onto the bench.

Da: Hendes venner så bekymret til, men Lars var rolig.
En: Her friends looked on with concern, but Lars remained calm.

Da: Han vidste, hvad han skulle gøre.
En: He knew what to do.

Da: Da de andre gik for at hente vand, blev Lars siddende ved siden af Astrid.
En: As the others went to get water, Lars stayed by Astrid's side.

Da: "Hvorfor siger du ikke noget, Astrid?
En: "Why don't you say something, Astrid?

Da: Du behøver ikke bevise noget for nogen," sagde han stille.
En: You don’t have to prove anything to anyone," he said quietly.

Da: Astrid kiggede på sin bror, øjnene fyldt med tårer.
En: Astrid looked at her brother, her eyes filled with tears.

Da: "Jeg vil bare være som alle andre," hviskede hun.
En: "I just want to be like everyone else," she whispered.

Da: "Jeg vil vise, at jeg kan."
En: "I want to show that I can."

Da: Lars nikkede forstående.
En: Lars nodded understandingly.

Da: "Jeg ved det, men du skal også passe på dig selv.
En: "I know, but you need to take care of yourself too.

Da: Vi elsker dig, uanset hvad.
En: We love you no matter what.

Da: Du er stærk, men du behøver ikke skjule dine kampe."
En: You are strong, but you don’t need to hide your struggles."

Da: Astrid nikkede langsomt.
En: Astrid slowly nodded.

Da: Hun så ud over parken, hvor solen stadig skinnede.
En: She looked out over the park, where the sun was still shining.

Da: Hun forstod nu, at det var okay at være ærlig omkring sine begrænsninger.
En: She now understood that it was okay to be honest about her limitations.

Da: "Tak, Lars.
En: "Thank you, Lars.

Da: Jeg skal blive bedre til det.
En: I’ll try to get better at that.

Da: Tak fordi du altid er der for mig."
En: Thank you for always being there for me."

Da: Lars smilede og lagde armen om sin søsters skuldre.
En: Lars smiled and put his arm around his sister's shoulders.

Da: "Jeg stoler på dig, Astrid.
En: "I trust you, Astrid.

Da: Du er stærk på måder, du ikke engang indser."
En: You’re strong in ways you don’t even realize."

Da: Sammen sad de der, mens verdenen fortsatte omkring dem.
En: They sat there together as the world continued around them.

Da: De vidste begge, at denne dag havde ændret noget.
En: They both knew that this day had changed something.

Da: En ny forståelse havde vokset mellem dem, og de ville støtte hinanden på en bedre måde fremover.
En: A new understanding had grown between them, and they would support each other in a better way moving forward.