In this episode, we'll journey with Lars as he navigates the ups and downs of a seemingly innocent apple slice, discovering the true power of laughter, self-acceptance, and the courage to embrace new experiences.
Da: Lars var i Tivoli.
En: Lars was in Tivoli.
Da: Han var sulten og ville gerne have en æbleskive.
En: He was hungry and wanted an apple slice.
Da: Han stod i en lang kø for at få en.
En: He stood in a long line to get one.
Da: Endelig var det Lars' tur.
En: Finally it was Lars' turn.
Da: Han fik en kæmpe æbleskive med puddersukker på.
En: He got a huge apple slice with icing sugar on it.
Da: Lars blev glad, men også lidt nervøs.
En: Lars was happy, but also a little nervous.
Da: Skulle han virkelig spise hele æbleskiven på én bid?
En: Was he really going to eat the whole apple slice in one bite?
Da: Lars besluttede sig for at prøve.
En: Lars decided to try.
Da: Han tog æbleskiven i hånden og bed til.
En: He took the apple slice in his hand and took a bite.
Da: Det var svært at få det hele på én gang, men Lars gjorde sit bedste.
En: It was difficult to get it all at once, but Lars did his best.
Da: Han tyggede og tyggede, men pludselig kom der en vind og pustedes alt puddersukkeret ud af æbleskiven.
En: He chewed and chewed, but suddenly a wind came and blew all the powdered sugar out of the apple slice.
Da: Det landede lige i Lars' ansigt!
En: It landed right in Lars' face!
Da: Alles øjne var på Lars.
En: All eyes were on Lars.
Da: De begyndte at grine og pege fingre af ham.
En: They started laughing and pointing fingers at him.
Da: Lars blev flov.
En: Lars was embarrassed.
Da: Han prøvede at vaske puddersukkeret af sit ansigt med en serviet, men det ville ikke gå af.
En: He tried to wash the powdered sugar off his face with a tissue, but it wouldn't come off.
Da: Det blev bare værre og værre.
En: It just got worse and worse.
Da: Lars var trist.
En: Lars was sad.
Da: Lars var nødt til at gå tilbage til sit hjem med puddersukker i hele ansigtet.
En: Lars had to go back to his home with icing sugar all over his face.
Da: Han ville have skjult sig, men alle mennesker på gaden fortsatte med at grine og pege fingre.
En: He wanted to hide, but all the people in the street continued to laugh and point fingers.
Da: Lars ville ønske, at han aldrig havde taget den æbleskive.
En: Lars wished he had never taken that apple slice.
Da: Men så, lige da Lars var ved at give op, kom der en gammel dame hen til ham.
En: But then, just as Lars was about to give up, an old lady came up to him.
Da: Hun smilede og tog sin lommetørklæde op af lommen.
En: She smiled and took her handkerchief out of her pocket.
Da: Hun begyndte forsigtigt at tørre puddersukkeret af Lars’ ansigt.
En: She began to carefully wipe the powdered sugar off Lars' face.
Da: ”Der er intet at være flov over, min dreng,” sagde den gamle dame.
En: "There is nothing to be ashamed of, my boy," said the old lady.
Da: ”Det kan ske for enhver.
En: "It can happen to anyone.
Da: Nogle gange er det godt at kunne grine af sig selv.
En: Sometimes it's good to be able to laugh at yourself.
Da: Vær stolt af dig selv for at have prøvet.”
Lars smilede og takkede den gamle dame.
En: Be proud of yourself for trying.” Lars smiled and thanked the old lady.
Da: Han følte sig bedre med sig selv.
En: He felt better about himself.
Da: Han havde lært, at det var okay at lave fejl og blive grinet af.
En: He had learned that it was okay to make mistakes and be laughed at.
Da: Lars gik videre med hovedet højt og det puddersukkerfri ansigt.
En: Lars went on with his head held high and his face free of icing sugar.
Da: Han var klar til nye oplevelser i Tivoli.
En: He was ready for new experiences in Tivoli.
Da: Så, selvom Lars havde haft en lidt pinlig oplevelse med æbleskiven, fandt han lykke og mod til at blive sig selv igen.
En: So, even though Lars had had a slightly embarrassing experience with the apple slice, he found happiness and the courage to be himself again.
Da: Og måske ville han endda prøve en æbleskive igen en anden dag.
En: And maybe he would even try an apple slice again another day.